Ryd op få overskud på kontoen

Ryd op få overskud på kontoen

Sponsoreret indhold

Ønsker du et mere organiseret hjem, savner du ro i hovedet, og mangler du lidt flere penge sidst på måneden? Vent lidt med at tage det hurtige sms-lån, og ryd i stedet op i dine ting og få mere overskud på kontoen – både den mentale og den fysiske. Det kan lyde simpelt, og det er faktisk også lidt af en win-win situation. 

Det kan være svært at tage sig sammen til at rydde op i sine ting eller sit tøj, og ofte er det en uoverskuelig opgave at sortere alt det, man har samlet sammen i løbet af flere år. Men hvis man tager man sig sammen, kan man til gengæld blive belønnet med et ryddeligt hjem og lidt ekstra mønter på kistebunden.

Smid ud

Det første du skal gøre, er skabe et overblik over dine ejendomme. Dette gør du bedst ved finde al ting frem og stille det på gulvet – én kategori ad gangen. På denne måde får du et godt indblik i, hvor meget du egentlig har, hvad du køber for meget af, og hvad du skal købe mindre af i fremtiden. Kig herefter tingene eller tøjet grundigt igennem og lav bunker over dét, du vil beholde, det du vil sælge, og det du kan give væk til genbrug.  Et godt tip er, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal beholde en genstand, så er det en god indikator på, at du faktisk ikke har brug for det og bør smide det ud.

Denne oprydnings- og udsmidningsproces kan være lang og kedelig, så sørg derfor for at sætte din yndlingsmusik på og forkæl dig selv med gode pausesnacks, så projektet bliver lidt sjovere.

Organisér

Efter du har sorteret dit tøj og dine ting, er det tid til at organisere det, du har valgt at beholde. Denne del af processen er faktisk meget sjov og kan give dig nye ideer til indretning og opbevaring. Måske du finder ud af, at den måde du plejer at opbevare dine sko på faktisk er upraktisk og uhensigtsmæssig, og at du selv kan lave en både smartere og flottere løsning. Der er mange måder at organisere sine sager på, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker bedst for dig.

Efter denne indsats står du tilbage med et mere organiseret og harmonisk hjem.

Sælg ud

Nu har du ryddet op i dit hjem og sorteret og organiseret til den store guldmedalje, og du står nu tilbage med bunker eller poser, der kan gives eller sælges videre. Undersøg eventuelt mulighederne for at købe en stand på et loppemarked, og tjen derved penge på at sælge dit tøj videre til andre. Dette er både en bæredygtig og økonomisk gunstig løsning.

Tilbage er kun at nyde dit ryddelige hjem og de velindtjente ekstra penge.