Trådløse høretelefoner er kommet for at blive

Trådløse høretelefoner er kommet for at blive

Sponsoreret indhold

Kabler er yt!

Der er sket meget siden walkman’ens små skumhovedtelefoner dominerede gadebilledet… Det er flere år siden hovedtelefonerne blev trådløse og teknikken har udviklet sig lige siden. I 2021 behøver du ikke gå på kompromis med lydkvaliteten for at få et par trådløse hovedtelefoner – og du kan helt sikkert finde et par, der passer til din stil, for det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Faktisk kan du i dag få et par walkman hovedtelefoner med orange skum så du kan blive ægte 80’er retro men med moderne features som bluetooth, mikrofon til opkald osv.

I bus og på motionscyklen

Vi bruger høretelefoner i rigtig mange sammenhænge i hverdagen og forskellige modeller er gode til forskellige situationer. Man kan sagtens have et sæt lækre store hovedtelefoner til når man pendler i bussen og et sæt smarte in-ear til løbeturen. Der findes rigtig mange typer med forskellige features, så man kan finde et sæt der har lige præcis de funktioner, man har brug for – men det kan også gøre udvalget svært at overskue. Især hvis man ikke har helt styr på terminologien.

Luk verden ude

Det er ikke mange år siden aktiv noise cancellation blev introduceret bredt i de trådløse hovedtelefoner. Teknologien er i princippet ret simpel – uden på hovedtelefonerne sidder der mikrofoner, der opfanger støjen fra dine omgivelser. Herefter afspilles støjen inde i hovedtelefonerne, men i modfase. Lyd bevæger sig i bølger med toppe og dale og når lyden afspilles i modfase vil det sige, at når mikrofonerne opfanger en ‘bølgetop’, afspilles der en ‘bølgedal’ – de to udjævner hinanden og på den måde elimineres larm fra omgivelserne. Det er også derfor støj reduktion virker bedst med monotone lyde som fx motorstøj. Støj reduktion fås både i traditionelle høretelefoner og i in-ear hovedtelefoner.

On-ear? In-ear? Lukket? Åbne?

Der findes mange typer hovedtelefoner. De klassiske store ‘hørebøffer’ kan deles ind i over-ear, som dækker hele øret og on-ear, som sidder uden på øret, hvilket også betyder at de er knapt så store. Der skelnes desuden mellem lukkede og åbne høretelefoner, hvilket dækker over, om de lukker af for lyden. Med åbne hovedtelefoner vil sidemanden i bussen fx let kunne følge med i din playliste… En anden måde at opdele de forskellige typer hovedtelefoner er at se på hvad de typisk bruges til, men man kan altså stadig sagtens handle ind med et par DJ-hovedtelefoner eller høre musik i bussen på et par studie hovedtelefoner (så længe de er lukkede…).

Harald Blåtand

Alle trådløse høretelefoner bruger bluetooth til at forbinde til smartphones eller computer. De fleste er efterhånden ret komfortable med at bruge elektronisk udstyr med bluetooth fordi det er så udbredt. Bluetooth er kort sagt radiofrekvenser, du kan bruge til nemt at forbinde to elektroniske apparater og det bruges oftest til at sende lyd. For at slutte af på en lokal fun fact, er bluetooth faktisk opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand, der forenede de nordiske lande i det 10. århundrede (eller forbandt dem trådløst…). Det var den svenske producent Ericsson, der opfandt Bluetooth og det velkendte bluetooth logo er baseret på bogstaverne H og B i runeskrift – Harald Blåtands initialer – så næste gang du bruger dine trådløse hovedtelefoner, så tænk på Harald!